Gå til hovedindholdet

Indblik, trends og analyser

Fremtidens arbejdsliv 2023

For fjerde år i træk har vi i Castellum undersøgt, hvad personer, der arbejder på kontor, ønsker og forventer sig af deres arbejdsplads i fremtiden. Rapporten er spækket med fakta, oplysninger og viden om, hvad der kræves for at tiltrække fremtidens medarbejdere og skabe arbejdspladser, der opfattes som attraktive.

Tre highlights fra rapporten

En hjørnesten i det sociale liv

2 ud af 3 vurderer, at arbejdspladsen er vigtig for deres sociale liv. Samtidig er kvinder mere begejstrede for deres kollegaer end mænd.

Hvad gør et kontor attraktivt?

49% synes, at bilparkering er det vigtigste, for at et kontor kan være attraktivt. Derudover vægtes egen restaurant eller kantine og motionsfaciliteter også højt.

Det fleksible arbejdsliv

9 ud af 10 tilbringer en stor del af ugen på kontoret. I København arbejder 70% primært på kontoret og kun 6% arbejder hjemme.

Hvad er de vigtigste fordele ved at arbejde på kontor? (%)

1 At møde kollegaerne

1 Spontane opdateringer og møder

1 Gør læring og vidensdeling nemmere

Kontoret er tilbage

Castellum har siden 2020 taget temperaturen på kontorarbejderes ønsker og forventninger til arbejdslivet og kontoret som arbejdsplads. Derfor giver vores seneste og fjerde rapport nu et helt unikt perspektiv: kontoret er tilbage. Restriktionerne under pandemien har påvirket adfærden og måden at arbejde på, og ændringerne ser ud til at vare ved. Vores undersøgelse viser, at de fleste har kontoret som deres arbejdsplads i mindst halvdelen af deres arbejdsuge på trods af, at hjemmearbejde fremmer trivsel og produktivitet og har en negativ effekt på samarbejdet. Samtidig er både unge og ældre enige om, at kollegaerne er vigtige på arbejdspladsen. Årets rapport er fuld af fakta, overraskelser og aha-oplevelser for dig, som gerne vil vide mere om, hvad der kræves for at tiltrække fremtidens arbejdskraft og opbygge den optimale arbejdsplads, som alle har lyst til at opholde sig på.

Årets 5 vigtigste indsigter

  1. Kontoret er tilbage. 9 ud af 10 kontorbrugere i Norden har kontoret som deres arbejdsplads i mindst halvdelen af ugen
  2. Kontoret er et socialt omdrejningspunkt. 2 ud af 3 vurderer, at kontoret er vigtigt eller meget vigtigt for deres sociale liv.
  3. Kontoret er de gode kollegaer. 62% mener, at kollegaerne er det vigtigste på kontoret.
  4. Kontoret handler om generationer. De unge er generelt mere positivt indstillede over for kontoret.
  5. Kontoret skal være tilgængeligt. Nem adgang til kontoret, kollektiv trafik og parkering topper ønskelisten for kontorets placering.

Om rapporten

En årlig trendrapport

Fremtidens arbejdsliv er en rapport fra Castellum, som er baseret på en årlig undersøgelse foretaget af Axiom Insight siden 2020. Årets udgave er den fjerde i rækken. Nyt for i år er, at både Danmark, Sverige og Finland indgår i undersøgelsen - alle lande, hvor Castellum opererer. I alt deltog 4.035 nordiske kontormedarbejdere, hvoraf 1.007 af respondenterne er fra Danmark, 1.012 fra Finland og 2.016 fra Sverige. Alle respondenter er fra Cints paneler, og undersøgelsen er gennemført i perioden 21. december 2022 til 17. januar 2023.

Relateret