Efter en større renovering er vi glade for at kunne byde Copydan Tekst & Node velkommen til deres nye kontor på Kalvebod Brygge 45.
Copydan Tekst & Node er en non-profit forvaltningsorganisation på tekstområdet. Copydan Tekst & Node indgår kopiaftaler, som giver mulighed for at anvende ophavsretsligt beskyttet tekst -og nodemateriale i forbindelse med kopiering og tilgængeliggørelse og har kopiaftaler med bl.a. undervisningsinstitutioner samt med en lang række private og offentlige virksomheder og institutioner.
Processen frem mod indflytningen har været en fornøjelse for begge parter, og samarbejdet har været helt i top!
Dorte Roloff, Direktionsassistent hos Copydan Tekst & Node, fortæller:
"Det er gået fint og nemt ift. ombygningen af kontoret. Vi har i løbet af byggeprocessen holdt jævnlige møder med Castellum, som har været professionelle og imødekommende. Selv efter vi flyttede ind, har vi oplevet en høj grad af professionalisme og hurtig respons på vores henvendelser".
Med deres nye kontor nyder Copydan Tekst & Node nu lyset og udsigten, som Dorte beskriver som noget, der gør en stor forskel i hverdagen:
"Det er nemt at komme hertil, og medarbejderne sætter pris på de professionelle omgivelser, hvor der er orden på tingene. Vi er især glade for adgangen til fælles mødelokaler og kantinen, som er et kæmpe plus i hverdagen".
Vi er meget glade for, at Copydan Tekst & Node er blevet en del af Castellum-familien, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.